Skip to main content
Uncategorized

10 gode grunde til at opgradere til Business Central SaaS

WRITTEN BY 14. April 2023May 23rd, 2023No Comments

Der er mange gode grunde til at opgradere til Microsoft Business Central SaaS. Her kan du læse om nogle af dem.

#1. Løbende opdateringer uden at forstyrre den daglige drift

Microsoft frigiver mindre opdateringer til Business Central SaaS en gang om måneden, de omfatter fx fejlrettelser og sikkerhedsproblemer. To gange om året udgiver Microsoft større opdateringer med flere nye funktioner. Alle opdateringer af BC SaaS udføres så den daglige forretning ikke bliver afbrudt. Det betyder, at der ikke er såkaldte ”breaking changes”, altså ændringer i databasen, koden eller andet, der afbryder den daglige drift.

#2. Tilføj nye funktioner og integrationer ved hjælp af apps

Ligesom du kender det fra din smartphone, kan du ved hjælp af Microsoft AppSource søge efter og installere apps, der udvider din løsning med nye funktioner eller integrationer. Hvis du har en avanceret it-afdeling, kan du gøre dette uden partnerhjælp, alternativt kan du få hjælp af din BC-partner. 

Du kan også vælge at betale din partner for at udvikle bestemte funktioner til dig, men Microsoft argumenterer for, at kunderne i stedet tilpasser deres forretningsprocesser til BC og tilpasser ved hjælp af apps. Det bidrager til at holde systemet rent og håndterbart – og det reducerer dine omkostninger til udvikling af specialkode. 

#3. Partnere har ikke adgang til kildekoden i BC SaaS

Microsofts partnere har ikke adgang til kildekoden. Når vi som din BC-partner udvikler en app, fx NP Retail, eller udvikler kode specifikt til dig, tilføjer vi koden oven på Microsofts kode. På denne måde kan BC aldrig brydes af os eller af en anden BC-partner.

Det giver dig også større frihed til at vælge BC-partner eller endda have en primær partner og give andre partnere adgang til at udvikle specifik kode eller specifikke opsætninger uden at kildekoden bliver kompromiteret.

#4. Du kan selv administrere din løsning

I kundeportalen kan du administrere MS365 Outlook, Office, BC m.m. Her kan du bl.a. kan styre indstillingerne for sikkerhed og brugernes tilladelser. 2-faktorvalidering er som standard konfigureret på BC. Det betyder at du selv skal styre oprettelse af nye brugere samt nulstilling af password mm. 

#5. Nem adgang til resten af Microsofts økosystem

Da BC SaaS er tæt forbundet med Microsoft, er der lettere adgang til resten af MS-økosystemet med fx Power Platform og Azure.

#6. Abonnementet kan løbende tilpasses din organisation

Prismodellen for BC SaaS følger en abonnementsmodel, ligesom du fx kender det fra Netflix. Du kan tilpasse abonnementet til dine forretningsbehov og tilføje licenser, efterhånden som din organisation vokser. Platformen er bygget til at rumme din organisations vækst uden at gå på kompromis med dens ydeevne eller forårsage nedetid.

#7. Reducer startomkostningerne

Business Central SaaS fjerner behovet for at anskaffe dyr hardware og software, hvilket fører til reducerede startomkostninger. Derudover behøver I ikke at bekymre jer om vedligeholdelses- og opgraderingsomkostninger, da disse er inkludereret i abonnementet. 

#8. I har altid adgang til løsningen

Da BC SaaS er skybaseret, kan du og dine kolleger tilgå løsningen overalt med en internetforbindelse. Det giver jer fleksibilitet til at arbejde og få adgang til dataen i realtid, hvor som helst, når som helst. 

#9. BC SaaS beskytter jer mod cybertrusler

Da BS SaaS hostes i skyen, er dataen er beskyttet af de sikkerhedsprotokoller på højt niveau, som Microsoft leverer. Det sikrer, at dine følsomme forretningsdata er beskyttet mod cybertrusler. 

#10. Nem installation og administration

Da Microsoft tager sig af udrulning og administration, kan I fokusere på jeres kerneaktiviteter. Det er især en fordel for mindre organisationer, der ikke har et dedikeret it-team. 

Har du spørgsmål? Så har vi svaret!

Vi håber, at du har fået besvaret dine spørgsmål. Hvis du gerne vil vide mere om Business Central SaaS, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at besvare dine spørgsmål.

POS on iPad and MacBook and mPOS

Prøv en demo i 15 dage

Hent NP Retail og Business Central og få adgang til de nyeste funktioner.

Hent demoen